Projektmotion.dk

Et Sundere Danmark

tandbeskytter til sport

Beskyt dine tænder med en speciallavet tandbeskytter når du dyrker sport

August 1, 2018 Simon 0 Comments

Dyrker du en sport, hvor der ofte er fysisk kontakt med modstanderen, så kan det være vigtigt at tage sine forholdsregler. Det kan være, at du dyrker boksning, ishockey eller noget helt tredje, og her kan man ofte blive udsat for et uventet slag eller en albue på munden.

Tænderne kan ofte blive ramt hårdt, og et uventet sammenstød uden nogen form for beskyttelse kan forårsage langvarige tandskader, man sagtens kunne have været foruden. Det er her, en tandbeskytter kommer ind i billedet. Med sådan en sørger man for, at tænderne er beskyttet, når man dyrker den fysiske idræt, og så sidder den helt ugeneret i munden.

Når man skal vælge en beskytter, så kan det være en god idé at vælge en speciallavet en fra en professionel tandtekniker, da de er af meget bedre kvalitet end de masseproducerede. Herunder kan du læse mere om, hvorfor du bør vælge en speciallavet tandbeskytter.

En speciallavet beskytter sidder bedre i munden

De masseproducerede beskyttere, der laves i samme størrelser og former, og som kan købes i mange forskellige butikker, er rent kvalitetsmæssigt ikke meget værd i forhold til de speciallavede.

Når du får speciallavet en tandbeskytter hos en tandtekniker, så bliver den lavet lige netop efter din mund. Det betyder altså, at de forskellige speciallavede beskyttere ikke er ens, da de designes specielt efter den enkelte mund.

Beskytteren er lavet af specielt materiale, der kan modstå kraftige stød, så dine tænder ikke tager skade. Beskytterne designes alt efter den enkelte mund, og er udstyre med flere lag, så det passer med lige netop, hvad dit tandsæt kræver.

De speciallavede beskyttere sidder desuden bedre i munden end så mange andre. De mange forskellige masseproducerede beskyttere skal holdes fast i munden, ved at man bider sammen om dem, og det forårsager en dårligere vejrtrækning end normalt. En speciallavet beskytter er designet efter dit tandsæt, så den sidder helt af sig selv, den kan ikke flytte sig i munden, og derfor har man en optimal vejrtrækning.

Få den hos en tandtekniker

I modsætning til de masseproducerede skal du have lavet din unikke tandbeskytter hos en professionel tandtekniker. Det gør du ved at besøge din lokale tandtekniker, der kan lave en beskytter til dig. Bor du eksempelvis i mindre byer som eksempelvis Løgumkloster i Sydjylland, så skal du ind til Esbjerg for at finde den nærmeste.

Hos teknikeren får du lavet et aftryk af din underkæbe og overkæbe. Herefter sender teknikeren dine aftryk ind til laboratoriet, hvor din nye speciallavede beskytter bliver fremstillet. Hos nogle teknikere kan du også aftale at få lavet den i forskellige farver eller med tryk. Det kan eksempelvis være, at du gerne vil have en sportsklubs navn på, dit eget navn på, eller i en fancy farve. Der er mange forskellige muligheder, og her er det bare at spørge din tekniker.

Så hvis du dyrker en fysisk kontaktsport, så bør du bestemt overveje at få speciallavet en beskytter, så du kan skåne dine tænder for langvarige skader.

Previous Post

Next Post

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *