Projektmotion.dk

Et Sundere Danmark

Kost og fedme – Undersøgelse om danskernes sundhed

May 18, 2016 projektmotion 0 Comments

Gennem årene har Regeringen og Sundhedsstyrelsen taget mange initiativer for at forebygge fedme og sundhedsfremme. De meste kendte tiltag er ”Regeringens Folkesundhedsprogram, Sund hele livet, Overvægtspuljen 2003, Metoder og redskaber til indsatser mod overvægt og KRAM-undersøgelsen”. Sidst nævnte var en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen blev døbt KRAM, fordi den omhandlede Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

KRAM-undersøgelsen blev igangsat af Det Nationale Råd for Folkesundhed og blev udarbejdet af SIF, Syddansk Universitet med finansiering fra Tryg Fonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. KRAM-undersøgelsen foregik i løbet af 2007 og 2008 og bestod af en spørgeskemaundersøgelse og en helbredsundersøgelse. I alt 76.484 danskere besvarede spørgeskemaet, mens 18.065 gennemførte helbredsundersøgelsen. Undersøgelsen tog sted i 13 kommuner. I sammenspil med undersøgelsen igangsatte kommunerne indsatser og aktiviteter jævnfør KRAM-faktorerne.[1]

Hensigten med KRAM-undersøgelsen var at udbygge den nuværende viden om KRAM-faktorerne i et sundhedsforebyggende- og fremmende perspektiv, for at øge danskernes kendskab til KRAM-faktorernes betydning for sundhed og sygelighed. Sammen med dette blev der oprettet en forskningsdatabase, der kunne benyttes til videre forskning til gavn for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse.[2]

Sundhedsloven

1. januar 2007 fik kommunerne en række nye opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaverne har berettigelse i Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2.[3]

Ӥ119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.”

Kommunerne har med Sundhedsloven fået hovedansvaret for at forebygge og sundhedsfremme. Begrundelse for at placere ansvaret i kommunen er, at komme ud i det lokale miljø, hvor individet bor. Tanken er at forebyggelse og sundhedsfremme foregår bedst i de omgangskredse, hvor individet færdes. F. eks. nærheden i klubregi giver gode muligheder for at påvirke og følge unges sundhed.

Dagtilbudsloven

Jeg har selv en stor personlig interesse i de samme faktorer og diskurser, der bevæger sig omkring fedme. Ligesom i KRAM-faktorerne bestræber jeg mig på de bedste resultater omkring kost og motion, mens jeg er helt afholdene fra alkohol og rygning. Rent praktisk og af interesse har jeg derfor lysten til at viderebringe min viden og appetit for sundhed. Gennem SKB faget har jeg også gjort mig erfaring i at inkludere de unge i pædagogiske projekter, der har fokus på at forebygge og sundhedsfremme. Med det sagt, så har alle pædagoger ikke samme standpunkter som jeg. På samme måde kan jeg ikke begrunde mine pædagogiske projekter, på min egen lyst og interesse i dem. Et pædagogisk projekt skal passe sammen i en større helhed og diskurs. For hvad den egentlige begrundelse for at lave sundhedsprojekter er, hertil vil jeg knytte spørgsmålene i problem formuleringen. Hvilken sammenhæng er der mellem den samfundsmæssige sundhedsdiskurs og sundhedsfremme i det pædagogiske arbejde? Hvorfor skal jeg som pædagog forebygge- og sundhedsfremme?

Som pædagog er man underlagt dagtilbudsloven, hvor der er en række paragraffer der er relevante i forhold til klubområdet. Lovens overordnede hensigt er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie og sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene.[4] Paragraf 65 omhandler klubtilbuddet. I forbindelse med min opgave er de første 3 paragraffer relevante.

”§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.

Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.”[5]

Med udgangspunkt i paragraf 65 i forhold til dansk fedmediskurs, kan det konkluderes at pædagoger lovpligtigt er underlagt at forebygge fedme og fokusere på sundhedsfremme. Dette kan være aktiviteter og samværsformer som indeholder elementer omkring kost og motion. Så selvom jeg som pædagog har egen interesse i kost og motion, har jeg også et medansvar via min profession ifølge lovgivningen. I min bacheloropgave vil jeg senere uddybe mine didaktiske overvejelser i forhold til dagtilbudsloven. Med et snævert flertal blev dagtilbudsloven vedtaget i folketinget i 2007.[6]

Delkonklusion

Fedme er en trussel mod den danske sundhed. Fedme i sig selv er en sygdom, men giver også anledning til en række psykiske problemer som mindreværdsfølelse og diskriminering. Dertil kommer der en række følgesygdomme som type 2 diabetes, blodpropper, kræft, galdesten, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk m. fl. Foruden at påvirke det enkelte individ negativt, så udgør fedme store konsekvenser og risici for samfundet. Fedmeepidemien er stigende og truer folkesundheden og koster hvert år samfundet milliarder af kroner. Dette resulterer i at vi som samfund er nød til at forebygge mod fedme og sundhedsfremme, på samme måde er det diskursen i tiden. Der findes uendelige mænger af information og antagelse omkring fedme, kost, motion osv. Men på trods af dette, så er fedme stadig et voksende problem. Derfor er det endnu vigtigere at hele samfundet, kommunerne, institutioner osv., samarbejder om fedmeforebyggelsen og sundhedsfremme. Dette kan bygges på erfaringer fra tidligere sundhedsprojekter, men bør også udfolde sig i allerede indsamlet empiri og evidens som f.eks. KRAM-faktorerne. I Danmark er pædagogiske arbejde underlagt den samfundsmæssige sundhedsdiskurs. På denne måde har pædagogen medansvar for forebyggelse og sundhedsfremme jævnfør sundhedsloven og dagtilbudsloven.

I anden del af denne opgave vil jeg redegøre, forklare og diskutere, hvordan jeg som pædagog kan være med til at sundhedsfremme og styrke trivsel hos børn og unge i forhold til fedme.

 


[1] SIF – KRAM-undersøgelsen i tal og billeder 2009, side 7.

[2] Ibid, side 19.

[3] SST – Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen 2007, side 8.

Previous Post

Next Post

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *