Projektmotion.dk

Et Sundere Danmark

Kosttilskud for nybegyndere – og tips til at finde det bedste til netop dit behov

April 22, 2019 Projektmotion 0 Comments

Er du lige begyndt at træne? Eller har du trænet i en periode, og vil gerne forbedre dine resultater endnu mere? Så kan det være, at du burde overveje at supplere din daglige kost med kosttilskud. Der findes mange kosttilskud derude, og det kan hurtigt komme til at virke uoverskueligt, at vælge det rigtige til dine behov. Denne lille guide giver et overblik over nogle af de mest basale kosttilskud, du kan bruge og hjælper dig på vej til at finde den helt rigtige kombination, så du kan få det optimale ud af dine anstrengelser.

Hvorfor supplere din træning med kosttilskud?

Der findes et utal af forskellige kosttilskud derude, og det kan fremstå som lidt af jungle at vælge det rigtige. Ikke mindst fordi de hver især lover guld og grønne skove, som f.eks. ”tab dig 5 kilo på 10 dage”, eller ”Spis denne pille og bliv dobbelt så stærk”. Alt sammen lyder jo tillokkende, men! Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det formentlig også. Dermed ikke sagt at kosttilskud ikke kan have en super positiv effekt på din træning, hvad enten du vil tabe dig, blive stærkere eller forbedre din udholdenhed.

Hvordan kosttilskud kan hjælpe med dit vægttab

Hvis du begyndt at træne for at bringe vægten ned, er du i og for sig rigtig godt på vej mod dit mål, så stærkt arbejde. Men, et problem for mange, som træner med målet om at tabe sig, er at kosten her spiller en enormt stor rolle. Det samme gør sig gældende med stress, som flere gange er bevist som en vigtig negativ faktor når det kommer til at tage på i vægt.

Vi kender alle sammen det, at man lige kommer til at arbejde over, eller man først kan nå i Føtex midt i ulvetimen, hvis man lige træner efter fyraften – og det er formentlig de færreste, der har lyst til det, hvis det kan undgås. Derfor forfalder man igen, igen til at gribe knoglen og ringe sin lokale pizzamand op og bestille ”den sædvanlige”. Det kender jeg i hvert fald kun alt for godt selv… Og en pizza er i mange tilfælde mere fristende end en salat – og hvis du har trænet, bliver du måske heller ikke mæt af en salat.

Det er lige præcis her at kosttilskud kan gøre din vej til vægttabet SÅ MEGET LETTERE! Der findes utallige kosttilskud som indeholder vitaminer, mineraler og de rigtige proteiner, som både smager godt, mætter og gør at du fremover kan blive mæt af en lækker salat sammen med dit udvalgte tilskud til kosten. Så får du al den gode næring, og du skal ikke stresse over hverken madlavning eller at du spiser endnu en pizza.

Hvad du skal bruge for at øge din styrke (og størrelse)

Der er mange produkter og reklamer derude, der lover dig at de kan gøre dig større og stærkere. Men som de fleste nok er klar over, er det vigtigste for at opnå dette mål god træning. Og, hvis du træner hårdt, har du også brug for næring – den helt rigtige næring. Her kan kosttilskud gøre det så meget nemmere at perfektionere sit energiindtag, så du altid får det optimale ud af dine træningssessioner.

Kort og godt, er protein den bedste vej til at øge din styrke og muskelmasse. Ved at tilføje ekstra protein gennem kosttilskud giver du dine muskler den næring de skal bruge til at løfte tungest og hurtigt øge din muskelmasse.

Forbedr din udholdenhed

Hvis du er en af de mere ambitiøse, som træner for at gennemføre et maraton eller bare vil kunne løbe lidt længere, lidt hurtigere, så er der også hjælp at hente i kosttilskuddets verden.

Her kan kulhydrattilskud blive din bedste ven. Der findes mange kilder til kulhydrater i din kost, men hvis du vil løbe, cykle eller svømme hurtigere og længere vil du hurtigt mærke effekten af at indtage kulhydrater både før, under og efter træning. Det hjælper både på dit energiniveau under træning og restitution efter træning, så du hurtigere kan blive klar til endnu en kraftanstrengelse.

Opsummeret

Som sagt findes der mange kosttilskud, og det kan virke uoverskueligt at vælge det rigtige til dine behov. Denne guide er ment som en hurtig introduktion til denne verden af muligheder til din træning, og er ikke udtømmende (langt fra, faktisk).

Hvis du vil blive meget klogere på, hvordan du kan optimere din træning til at opnå dine mål, er der heldigvis masser af hjælp at hente. På Only Approved har de et af de største udvalg af kosttilskud, til ALLE slags træning. Og på Forbruger Test kan du læse om andre i din situations anbefalinger af, hvilke kosttilskud der har hjulpet dem med at nå i mål med deres træningsmål.

Previous Post

Next Post