Gode råd om valg af løbesko
24. marts 2020 Bjørn 0 Comments
Når det kommer til at løbe, så findes der meget udstyr og tøj, som man kan købe sig fattig i. Der findes dog ikke noget, der er lige så vigtigt som dine sko. Løbesko kan købes for få hundrede kroner og til mange tusinde kroner. Det handler i høj grad om hvad behovet er, og hvad dit niveau er. For er du typen der løber 3 kilometer et par gange om måneden, gør det ikke den helt store forskel om du bruger de ene eller de andre, bare de passer i størrelsen.
Seriøst løb kræver seriøse sko
Når du først begynder at blive lidt mere seriøst, og begynder at gå mere op i det. så får skoene også en større betydning. Du vil hurtigt kunne mærke forskel hvis du går fra en billig og ikke så god sko og til en der stødabsorberer og passer lige præcis til din løbestil. Det vil faktisk kunne give dig både lidt mere fart og udholdenhed. Du skal dog ikke tro at du går fra at løbe 10 km på 50 minutter til 35 minutter fordi du skifter sko.Her er nogle god råd og fakta til dig der overvejer at skulle investere i nogle gode løbesko i en nær fremtid.
Nyttig viden til dig der skal have nye løbesko
For det første er det en rigtig god ide at tage en løbetest. På denne måde finder du ud af hvilken type løbesko, der passer lige præcis til dig. Vi løber forskelligt og har derfor også forskellige behov til vores sko.
Når du har købt skoene, så er det vigtigt at du prøver dem godt og grundigt inden du tager dem rigtigt i brug. Du kan naturligvis ikke begynde at løbe ture, hvis du vil kunne sende dem retur. Men tag dem på og gå rundt i huset i nogle timer og mærk efter hvordan de sidder. Det giver dig en fornemmelse af hvordan de passer, men mindsker også risikoen for vabler på den den første rigtige løbetur.
Medmindre du har mistet dine gamle sko eller de er helt smadret, så kan det være en god ide at have en indkøringsperiode med de nye sko. Her kan du i et par uger skifte mellem dem, så du langsomt vænner dig til de nye. Dette vil give dig en langt bedre overgang.