Projektmotion.dk

Et Sundere Danmark

Sådan kan du træne dig klar til skiferien

January 9, 2019 partnertekst 0 Comments

Skiløb ned ad pisterne i Østrig er fysisk hårdt, og derfor kan det være en god idé, at du kommer i form, inden du tager på skiferie med familien. Hvis du træner inden din ferie, så kan det være med til at forebygge mod skader, så du vil få mest muligt ud af din skiferie. Uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber, så bør du træne, da du også kan forebygge mod skirelateret ømhed og derved have mere fysisk overskud på skiferien.

Bliv klar til skiferien

Du bør påbegynde træningen minimum 3-6 uger, inden du skal på skiferie, så du har tid til at komme i form. Jo hurtigere du kommer i gang, des bedre vil din skigrundform blive. Det vil sige, at jo hurtigere du kommer i gang med træningen, jo større sandsynlighed er der for, at du ikke kommer til at lide overlast på din skiferie. For mange starter træningen allerede om sommeren, selvom de fleste tager på skiferie i uge 8.

Konditionstræning i hverdagen
For at komme godt i gang med træningen er det vigtigt, at du begynder at lave konditionstræning dagligt, hvor du får pulsen op og derved træner din udholdenhed. Konditionstræning kan være forskellige ting: svømning, løb, cykling, osv. Især løbetræning og cykling på en mountainbike i et bakket landskab kan give dig en fordel, når du skal stå på ski på nogle lange pister. Derudover kan disse træningsformer også være med til at forbedre din balance. Du bør træne 2-3 dage i ugen i mindst 30 minutter, så din udholdenhed bliver forbedret.

Træn derhjemme
Foruden konditionstræning så bør du også lave styrketræning. Det er vigtigt, at de to typer af træning går hånd i hånd, da begge dele kan forbedre din form på ski. Styrketræningsøvelser kan udøves i et fitnesscenter, men du kan også lave øvelser derhjemme. Når du træner, bør du have fokus på læg, lår og balder. En af de øvelser, der er gode til at træne disse områder, er squat. Denne øvelse kan kombineres med lunges, bestand og planken.

Øve skiposition og -bevægelser

Når du er kommet godt i gang med at træne din kondition og muskler, så bør du begynde at tænke på skipositioner. En god skiposition ændrer sig efter kroppens opbygning og hældning på underlaget. Det vil sige, at der ikke kun findes én skiposition, når du står på ski. For at udføre skipositionen rigtigt skal dine knæ være bøjet udover tæerne, dine skuldre udover knæene og dine arme letbøjede. Øv denne position tilpas mange gange, så den føles så naturlig som muligt på vej ned ad pisterne.

Hvis du gerne vil have en fornemmelse for skibevægelser og mærke dem på din krop, så kan du lave skitræning på inliners. Efter en tur på inliners vil du nok kunne mærke ømhed i balder og lår, ligesom når du har stået på ski. Derved vil træning på inliners være ideel, så du kan aktivere og træne de muskler og led, som du kommer til at bruge og muligvis belaste ved skiløb. Derved mindskes chancen for skader.

 

 

 

Previous Post

Next Post

Leave a Reply

Your email address will not be published / Required fields are marked *