Back App-stolen: Du forbrænder mere ved at sidde end ved at stå
14. december 2018 Projektmotion 0 Comments
Hvis du vil styrke din rygmuskulatur og samtidig forbrænde kalorier, mens du arbejder, så er Back App-stolen perfekt for dig.
Det lyder næsten for vildt. Kan du virkelig forbrænde flere kalorier ved at sidde ned end ved at stå op? Men ja, det kan du faktisk. I hvert fald hvis du sidder på en Back App-stol.
Hvis du sidder på en almindelig kontorstol, så sidder du måske forkert ligesom rigtig mange andre, og det kan give mange smerter omkring rygsøjlen, nakke og skuldre. Den nye Back App-sadelstol styrker dine indre muskler omkring rygsøjlen, bare ved at du sidder på den. Så hvis du vil forebygge eller helbrede problemer i ryggen, så er Backapp-stolen specielt god for dig.
Og så er der som sagt den bonus ved stolen, at studier har vist, at du forbrænder væsentligt flere kalorier på Backapp-stolen, end hvis du sidder på en almindelig kontorstol. Du forbrænder nemlig 15 kalorier mere i timen end ved en kontorstol, og det er tilmed mere, end hvis du står op. Rundt regnet, så kan det svare til et fedttab på 3-4 kilo om året ved et 230 dages fuldtidsarbejde.
Backapp er også en balancestol, da den har en kugle, man kan vippe roligt rundt, mens man sidder. Derfor får du både en aktiv og korrekt stilling at sidde i.
Men du kan dog godt forberede dig på at blive lidt øm i ryggen de første gange, du bruger stolen, fordi musklerne bliver brugt mere end normalt. På sigt vil du dog opleve at kunne sidde ned i længere tid uden problemer.