Kost og fedme – Danskernes forbrug af fastfood

11. april 2016 projektmotion 0 Comments

Gennem de sidste 50 år har fedmeepidemien udviklet sig i Danmark, dette skyldes reduceret aktivitet i arbejds- og fritidslivet. Industrien i det senmoderne samfund er blevet automatiseret af mekaniske arbejdsprocesser. Danskerne gør stærkt brug af bilen til arbejde, hvor der sidder stille foran en pc. De bruger fritiden foran fjernsynet, spiller computerspil og ligger på sofaen for at lade sig underholde af fjernsynet. Samtidig er der adgang til uendelige mængder af fødevarer døgnets 24 timer. Fastfoodkæder har åbne fra morgen til aften, hvis ikke døgnåben og de tilbyder også udbringningen af mad. Maden er altid tilgængelig, hvis ikke på fastfood restauranter, så på døgnåbne tankstationer. Kombinationen af lav fysisk aktivitet og lettilgængelige fødevarer anses for at være grunden til fedmeepidemien i vores samfund. Sammenligner vi os med andre lande, kan man konkludere at der er en stigning i gennemsnitsvægt, overvægt og fedme, hvor der er socioøkonomisk vækst.^[1]

På baggrund af dette er fedmen i Danmark steget over 40 gange på et halvt århundrede. Men det er specielt foruroligende at der er sket en tredivedobling i overvægt og fedme hos børn og unge allerede i 90’erne.^[2] Ligeså lider over 46 % af de voksne af overvægt (BMI≥25), hvoraf 13 % er kategoriseret i fedme klassen (BMI≥30) anno 2010. Hvilket bringer dem i farezonen for at udvikle helbredskomplikationer og folkesygdommen som bl.a. type-2 sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, som i værste tilfælde kan have døden til følge.^[3] På denne måde er fedme en stor trussel mod folkesundheden og udgør cirka 5-8% af det totale sundhedsbudget. Forsætter fedmeepidemien, vil denne udgift blot stige.^[4]

Målgruppe

I min pædagogiske praksis har jeg arbejdet med børn og unge i klubregi. Jeg har til bacheloropgaven lavet et praktiskforløb med unge på en byggelegeplads, i alderen 12-18 år. Ligeledes har jeg arbejdet som idrætslærer på en skole, hvor jeg har undervist 1. og 4. klasserne, i aldersgruppen 6-10 år. Jeg har frivilligt arbejdet i foreninger, hvor jeg underviser Vejle Jiu-jitsu’s børne- og unge hold. Samt Vejle MMA forening, hvor jeg underviser unge i alderen 18-25 år i adskillige stilarter.

Størstedelen af mit arbejde er altså med børn og unge, jeg har ikke valgt at arbejde med dem bevidst i forhold til fedme, kost og fysisk aktivitet eller lignende. Men i forhold til emnerne er børn og unge en særdeles vigtig målgruppe. Dels fordi børns livsstil grundlægges tidligt og bæres ind i voksenalderen, men også fordi overvægtige børn oftere end andre bliver mobbet og holdt ude af fællesskabet.

Det er primært forælderenes rolle at opdrage og viderebringe sunde vaner og normer til deres børn. Men grundet det senmoderne samfund bringer børn og unge meget tid uden for hjemmet, hvilket giver os som pædagoger et ansvar til at udvikle børn og unges kompetencer og give dem nogle sunde vaner og normer. Herunder indkøb, tilberedning af mad, fysisk aktivitet og holdninger til deres egen sundhed og andres.

 

Problemformulering

Ud fra mit problemfelt, min målgruppebeskrivelse og min indsamlede empiri omkring fedme lyder min problemformulering som følger.

• Hvilken sammenhæng er der mellem den samfundsmæssige sundhedsdiskurs og sundhedsfremme i det pædagogiske arbejde?
• Hvorfor skal jeg som pædagog forebygge og sundhedsfremme?
• Hvordan kan jeg som pædagog være med til at sundhedsfremme og styrke trivsel hos børn og unge i forhold til fedme?

 

Formål

Formålet med denne opgave er at sætte et øget fokus på fedme diskursen i forhold til Samfundet, institutionerne og individet. Herunder forebygge og sundhedsfremme, hvor jeg vil ligge særligt vægt på kost og fysisk aktivitet. Jeg ønsker at bringe en kritisk dimension til problemstillingerne og løsningenerne i forhold til fedme i det senmoderne samfund.

Metode og emneafgrænsning.

Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på sundhed i forhold til fedme. Ud fra KRAM-faktorerne er der evidens for at arbejde med kost og motion i forhold til fedme. Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på kost aspektet, da min empiri beretter at institutionerne og samfundet oftere omhandler motionen. Der er altså oftere fokus på bevægelse, når institutionerne arbejder med sundhedsfremme. For at belyse den diskurs der er omkring fedme, har jeg valgt at inddrage Michel Foucaults diskursanalyse som humanistisk videnskabsteori og metode. Jeg har derefter valgt at se på omkostninger i samfundet på grund af fedme, for at sætte kritik på dette med udgangspunkt i humanistisk videnskabsteori og diskuterer via Frederik Stjernfelt, om det kan betale sig at forebygge og sundhedsfremme mod fedme. I forbindelse med denne bachelor opgave, har jeg lavet et praktiskprojekt. Jeg har i projektet valgt at arbejde med SMTTE-modellen og deltagerstigen som didaktiske modeller til planlægningen. For at analysere det praktiske projekt, har jeg brug Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber, da Wengers teori er baseret på socialkonstruktivistisk læringsteori. Endeligt vil jeg inddrage Aaron Antonovsky og hans teori om oplevelse af sammenhæng i forhold til fremme sundhed. Antonovsky bruger det salutogenetiske perspektiv, og er forankret i den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori, da han blandt andet fokuserer på det enkelte individ og ser det som subjekt.