Kost og Fedme – Det pædagogiske arbejde i praksis

1. juli 2016 projektmotion 0 Comments

Som en del af det pædagogiske arbejde, er det vigtigt at gøre sig didaktiske overvejelser om, hvordan en opgave eller et projekt skal gribes an i praksis. Det gælder om at finde ud af, hvad der virker og om det kan betale sig. Dette kan gøres på dokumenteret viden, på veludførte undersøgelser og forskning, i fagsprog kaldet evidens. Men uanset projektets formål, er det vigtigt at ligge en slagplan for, hvordan et projekt skal føres ud i praksis. Jeg vil i de følgende afsnit inddrage mine overvejelser og empiri i forbindelse med mit praktiske projekt til bacheloropgaven. Jeg har valgte at kalde projektet ”Madprojektet”, og lavede det med de unge i aftenklubben.

SMTTE-modellen

I forbindelse med mit praktiske projekt, har jeg gjort brug af SMTTE-modellen^[1] som er et didaktisk værktøj. Den anvendes ofte i den pædagogiske praksis som et apparat til fælles værdisætning, beskrivelse og vurdering, fordi den bevirker klarhed over hvad man vil beskæftige sig målrettet med. Den gør det lettere at planlægge og vurdere sammen, forbedrer kompetencer undervejs, stimulerer til kreativ tænkning. Modellen er illustreret via figur 2.

Figur 2.

 

Overordnede sammenhæng og mål for projektet

Jeg mener at sund mad, har en betydning for livskvaliteten og emnet er relevant for alle aldersgrupper. God mad øger koncentrationsevnen og bidrager til en god fysik og mentalitet. Produkter der indeholder meget sukker og fedt, men få vitaminer og mineraler er dårlig brændstof for kroppen. De mætter kun i kort tid, men optager pladsen for god mad og i stedet for en god energitilførsel af næringsstoffer, påvirker de blodsukkeret negativt. Dette er almenviden for mange, med på trods af dette vælger mange danskere at tage det usunde valg. Som SKB-pædagog ser jeg det derfor relevant at inddrage målgruppen i sundhedsprojekter, som i mit tilfælde er de unge i aftenklubben. Jeg ønsker at fremme de unges frie valg, så de vælger en sund kost.

Hvad kan unge få ud af at deltage i madlavning i fritiden? Hvordan kan madlavning blive en populær fritidsaktivitet for unge? Hvilke muligheder har Madprojektet til at inddrage børn og unge og styrke deres viden, interesse og handlemuligheder i forhold til mad og måltider? Med Madprojektet ønsker jeg at fremme de unges maddannelse ved at samle eksisterende metoder og udvikle nye tilgange til at styrke børn og unges læring om mad og måltider i centrale temaer som; sundhed, kost og ernæring. Jeg ønsker ikke at prædike for de unge om overvægt og fedme. Jeg vil tværtimod fokusere på det positive. Fra KRAM-undersøgelsen har jeg evidens til at lave et madprojekt, da en af faktorerne er kost.

Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori og praksis

Som en del af min uddannelse var jeg i tredje praktik på en byggelegeplads i Fredericia. Under dette forløb har jeg blandt andet iagttaget de unge i deres sundhedsvaner. Ud fra mine iagttagelser tolker jeg, at mange af de unge har sunde vaner. De er fysisk aktive i frikvartererne i skoletiden, de indgår i de fysiske aktiviteter på byggelegepladsen og de bruger deres fritid aktivt i idrætsforeninger. Jeg konkluderer derfor at de unge på byggelegepladsen har en godt forhold til motion og bevægelse. Men som SKB pædagog, ved jeg også at alt den sport og idræt kræver energi. Selvom jeg har iagttaget idrætten til at være i centrum hos mange unge, så har jeg også observeret de unges vaner i forhold til mad og drikke.

Unge i dagklubben får hver dag tilbudt et sundt måltid, der følger byggelegepladsens madpolitik. Mens unge i aftenklubben ikke er underlagt en madordning og oven i dette administrerer de ældste unge selv, hvor og hvordan de bruger deres tid uden for hjemmet. Dette resulterer i at flere af de unge i aftenklubben, i fællesskab handler i de lokale supermarkeder i aftenklub tiden. Ofte køber de sodavand, slik, is eller lignende, i stedet for at benytte sig af byggelegepladsen udvalg, som f. eks frugt til 2 kr. stykket.

Mål: Læringsmål for de unge

At de unge oplever at få medindflydelse, ved at blive involveret i forhold til planlægning og gennemførsel af Madprojektet, hvor de har mulighed for at udvikle deres viden, kundskaber og færdigheder.

Tiltag: Metodeovervejelser og beskrivelse af forslag til pædagogisk praksis

Tidligere undersøgelser viser at inddragelsen af børn og unge, giver en afgørende betydning for succesfuld udvikling og sikring af unges motivation, ejerskab og engagement. På samme måde kan det i pædagogisk praktisk antages at en tidlig inddragelse af unge i sundhedsprojekter, vil være med til at sikre bedre og tættere sundhedsindsatser i unges dagligdag.

Roger Hart er psykolog og professor i miljøpsykologi og har udviklet en didaktisk model, for at øge inddragelse, deltagelse, participation, medbestemmelse og tilknytning. I følgende afsnit vil jeg anvende ”Deltagerstigen” og analysere hvordan jeg brugte den i madprojektet.

Roger Hart mener at børn og unge i alle aldre kan medvirke i beslutninger, som omhandler deres egen liv og sundhed. Men prioriterer at graden af deltagelse kan variere på baggrund af alder, evner, interesser, og kompetencer. Således skal betingelserne om niveauet opfyldes, for at den unge kan deltage bedst muligt. Herefter skal den unge selv være med til at bestemme, hvor stor involvering de ønsker.^[2]
Figur 3: Harts deltagelsesstige

 

Deltagelsesstigen illustrerer, hvorledes at inddragelsen af unge kan være symbolsk eller ægte. Stigen er i 8 trin og repræsenterer således graden af deltagelse for den unge. Jeg vil ikke beskrive de førte 3 trin, hvor graden af deltagelse er symbolsk. Da deltagelsen ikke kommer frivilligt fra den unge, og ikke er den deltagelsesgrad jeg ønskede i Madprojektet.

Trin 4-8 derimod udgør den ”ægte deltagelse”, hvor de unge får nok indsigt i det projektet de skal medvirke i, til at de selv kan få indflydelse i processen. Trin 4 er en invitation til de unge om at medvirke, hvor de så kan tage stilling til om de vil deltage. I trin 5 konsulteres de unge i et projekt, som pædagogen står for. Men i trin 6 får de unge medbestemmelse i pædagogens initiativer, det er dette trin jeg i madprojektet har udarbejdet fra. Endeligt er trin 7 og 8 den bedste inddragelse af unge, hvor de selv er i spidsen for projektet med høj deltagelse.^[3]

Tegn: Hvilke tegn forventer jeg at se hos de unge?

Jeg forventer at se glæden ved Madprojektet, på den måde de unge bruger deres handlekompetencer og føler ejerskab og empowerment gennem Madprojektet. Jeg forventer at for hver aften vi laver Madprojektet, så åbner de unge op og fortæller om personlige oplevelser om mad i fritiden og hjemmet. Jeg håber også at de unge fortæller og gør sig tanker om fremtidige ønsker og planer om at lave mad i institutionen, fritiden og hjemmet. Jeg forventer at de unge bevæger sig på deltagerstigen og tager forskellige initiativer. Endelig forventer jeg at samtale med de unge om Madprojektet, men også om motion som er en af KRAM-faktorerne.

Evaluering og dokumentation før projektet

Jeg evaluerer betydningen af Madprojektets succes til at skabe en ramme for innovative læreprocesser. Samspillet de unge i mellem og graden af de unges deltagelse. Samt i hvor høj grad får de deltagende unge ny viden og færdigheder og hvordan forløbene i øvrigt får betydning for deres hverdagsliv. Jeg dokumenterer Madprojektet med SMTTE-modellen, billeder, film og opskrifter. Havde madprojektet kørt over et længere forløb, kunne de unge også bidrage med billeder og opskrifter til en fælles kogebog.